• Klinikassistent Sabrina Larsen

    Mit navn er Sabrina Larsen jeg er uddannet designteknolog, men har altid haft en stor passion for dyr. Jeg er vokset op med både hund, kat og hest og har i dag selv en Engelsk Staffordshire Bullterrier og to alm huskatte. Derudover bruger jeg en del tid på heste hvor jeg nyder alt fra skovture til dressur og spring, om sommeren går weekenderne med ringridning rundt om i landet.

    Jeg har siden Birgitte startede Kørende Dyrlæge, været meget i praktik hos hende, og derigennem fundet ud af, at jobbet som assistent for dyrlægerne er helt perfekt for mig.

    Jeg sætter stor pris på at kunne hjælpe dyrene samt støtte deres ejere i alt fra glædelige til sørgelige situationer. Jeg nyder at kunne hjælpe dyrlægerne i deres arbejde både på klinikken og ude hos patienterne.

    Jeg befinder mig mest på klinikken hvor jeg hjælper til ved operationer, konsultationer, laboratorieopgaver, tager telefonen samt andet forefaldende arbejde, men jeg kører også gerne med ud og hjælper, hvis der er brug for det.