• Det sidste farvel til dit kæledyr

    Vi tager os altid god tid til at hilse på hunden eller katten, når vi kommer, så dyret føler sig tryg ved os. Vi giver dyret en sprøjte med narkosemiddel, så det stille og roligt døser hen. Selve stikket er det eneste ubehag dyret kommer til at mærke og de fleste dyr reagerer slet ikke på det. Det tager 5-10 minutter før dyret er i dyb narkose. Dyret oplever og mærker ikke noget herefter. Når man er sikker på, at narkosen virker, får dyret en overdosis narkosemiddel, som bevirker at vejrtrækningen stopper og hjertet holder op med at slå. Det varierer hvor lang tid der går, førend hjertet stopper, men som oftest ikke mere end 5 minutter. Efter dødens indtræden tager nogle dyr nogle dybe gisp og nogle strækker benene og halen ud, det er blot reflekser.

    Hvis man ønsker det, kan vi tage dyret med og det bliver afhentet hos os af Ada’s kæledyrskrematorium. Indtil dyrene bliver afhentet, opbevares de i en aflåst fryser. På kæledyrskrematoriet bliver dyrene kremeret dvs. brændt. Hvis man ønsker at få sit dyr hjem i en urne, kan man bestille enkelt kremering for sit dyr og så kommer urnen med asken retur. Hvis man i stedet ønsker selv at aflevere sit dyr til kremering anbefales det, at man kører til Dansk Dyrekremering i Hedensted. Ønsker man at begrave sit dyr hjemme i haven, skal man grave minimum 1 meter ned.

    Som noget nyt, har vi fået kontakt til et firma som fremstiller kister til dyr. Kisten kan bestilles hos og vi tager den med hjem til jer. Ring gerne og hør mere om denne mulighed